Skarø i billeder

 
 


Skarø er en lille grøn plet på ca 2 kvkm i Det Sydfynske Øhav mellem Svendborg og Ærø. En tæt nabo til den noget større Drejø.


Spisestedet “Sommersild” er det første, vi møder fra færgelejet op mod byen. Men her tager man kun spisegæster ind ved forudbestilling.


Så er der faktisk kun Skarø Is og en lille butik tilbage med publikumsservice midt i skoleferien. Skarø Is er så absolut en skøn is uden tilsætningsstoffer baseret på naturlige sødemidler som birkesaft og sukkertang. Meget lækkert, men ikke lige dækkende for en frokost. Isbutikken har dog et beskedent udvalg af dåsemad, kiks, kolde øl og vin.


Skarø har kun 37 beboere, plus det løse om sommeren. Købmanden er flyttet og lukkede efter sig. Fulton-museet så heller ikke ud til at have åbent mere.


Hvis Skarø skal have en chance for at tiltrække flere gæster om sommeren, er det også nødvendigt, at man opdaterer informationsmaterialet om øen. Den offentligt støttede brochure findes nu kun på tysk. De danske og engelske udgaver er “udsolgt” for længst. På internettet er den danske brochure ikke opdateret de seneste 10 år. Det er for ringe!


Skarø er oplagt til en picnictur og total afslapning. Og det er vel ikke så ringe endda.


Skarø bør nok kombineres med en tur til naboøen Drejø. Færgen Højestene besejler dem begge fra Svendborg flere gange om dagen. En dagbillet til begge øer koster 100 kr for en voksen. 60 kr for børn mellem 4 og 15 år.


Kan du finde 3 grønne frøer og en snog på billedet fra byens gadekær?

© Johnni Balslev

svendborg-havn.dk  (Højstene)   isfraskaroe.dk



 
Tilbage til menuen!Forside.html