Drejø i billeder

 
 


Vi havde fået et par gode tips om Drejø af Henrik Tømrer, inden vi tog afsted fra Svendborg med det gode skib Højestene.


Straks efter ankomsten kørte vi på vores cykler op til Gammel Havn som Henrik mente var rigtig hyggelig. Og det er den skam også. Et lille intimt havnemiljø med gode toiletforhold og et gammelt rødt træskur, der havde alle ingredienser til et hyggeligt selskab. Med selvbetjeningsøl i køleskabet.


Ulykkeligvis brændte næsten hele Drejøs stråtækte hovedby ned til grunden i 1942. Kun få gårdhuse står tilbage fra før den tid. I dag er der 69 indbyggere på den 4,3 kvkm store ø.


Frokosten indtager vi på den lille kro, der har købmand i den anden ende. Vi betjenes af en dejligt smilende Isabella. Ved siden af kroen er der rejst en mindesten med de gamle gårdes mærker. Det er lige op ad forsamlingshuset, der i dagens anledning har stort loppemarked.


Turen ud til den stejle kyst mod vest går ud over et område med store fugleflokke. I dag var der i hundredevis af gæs. På vej tilbage gør vi stop på Strandager Vin- og Humlegard. Bodil og Anders Jakobsen er tidligere kemikere, der nu dyrker deres egen vin og øl. Der er udskænkning i haven omgivet af vinranker eller i den store café-stue med udsigt mod Fyn.


Vi besøger den skønne Gammel Elmegaard, hvor der er musik og sang i den idylliske have. Søstrene Beth og Sanne driver traktørstedet med butik og museum ved siden af.


I kan leje cykler tæt vej anløbshavnen.


© Johnni Balslev

svendborg-havn.dk (færgen Højestene)         drejo.dk


 
Tilbage til menuen!Forside.html