Herlige Hamborg

 
 


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har været særligt meget i Tyskland. Men det seneste års tid har jeg alligevel fået et godt indtryk af flere byer nær den danske grænse: Lübeck, Rostock, Wismar og nu Hamborg.


Som lovet i en tidligere billedserie fra det romantiske Hotel Louis C. Jacob ved Elben lidt uden for Hamborg, ville jeg vende tilbage til et nærmere kig på Hamborg.


Hamborg overrasker med et bredt udbud af muligheder for hele familien. Kvinderne kan shoppe amok på Jungfernstieg. Børnene kan afreagere i Hagenbeck Tierpark eller kæmpetivoliet Dom. Måske også besøge verdens største modeljernbane og møde uhyggen i Hamburg Dungeons.


De voksne drenge kan lade sig imponere over Europas næststørste havn med hundredevis af kraner, tørdokke og kæmpestore containerskibe midt inde i landet. Og så ikke så meget om de lidt alternative muligheder på Reperbahn. Derimod tager ingen fejl af den gode tyske øl. Naturligvis den lokale Astra i livlige St. Pauli. Havde man glemt, at The Beatles tog hul på deres karriere i Hamborg, kan det nemt friskes op på Beatlemania. Men vigtigst af alt er tyskerne venlige og imødekommende.


Det tager kun 5 timer at køre derned i bil eller bus fra København, incl. færgeoverfarten med Scandlines. Det tager ikke mere  end 4 1/2 time med tyskernes eget komfortable ICE-hurtigtog fra Hovedbanegården.


Nu får I lige en fotoserie i første omgang.

© Johnni Balslev


www.hamburg-tourism.de    www.hamburg.de   

www.scandlines.dk




Tilbage til menuen!Forside.html